Vandleksikon
Thorsø Vandværk får udført forskellige typer af vandanalyser. analyser på ledningsnettet,
analyser på vandværker samt analyser på indvindingsboringer.
Antallet af analyser opfylder lovens krav og alle analyser bliver foretaget af et uvildigt og
akkrediteret laboratorie.
Analyserne der udtages fra vandværkerne består af:
| Parameter | Tilladelige værdi ved afgang fra vandværk | Beskrivelse/kommentar |
|---|---|---|
| Temperatur | Grader C | Det bør sikres, at vandet er højst 12°C ved taphanen. Forhøjet temperatur skyldes som oftest opvarmning fra fjernvarmeledninger eller varmtvandsinstallationer. Høj temperatur påvirker smagsoplevelsen og kan give øget risiko for bakterievækst. |
| Coliforme bakterier | Ikke målelig pr. 100 ml | Bakterier, der findes i andre miljøer end menneskers og dyrs tarmkanal. De kan være til stede i jord og vand. Forekomsten af coliforme bakterier i vand kan tyde på forurening. |
| E.coli. | ikke målelig pr. 100 ml | E.coli findes udelukkende i mennesker og dyrs tarmkanal. Påvisning af E.coli i drikkevand er normalt tegn på frisk fækal forurening og dermed en risiko for tilstedeværelse af mulige sygdomsfremkaldende bakterier. |
| Kimtal 37°C | 5 pr. ml | Bakterier, der kan vokse ved legemstemperatur, herunder en række sygdomsfremkaldende bakterier. Høje kimtal kan være tegn på sygdomsfremkaldende bakterier i vandet, men ses også ved forurening af drikkevand på vandværket og i ledningsnettet. |
| Kimtal 22°C | 50 pr. ml | Ved indhold over grænseværdien lyder det på tilførsel af bakterier fra omgivelserne (overfladevand, plantedele eller jord) eller opformering i vandet i form af mikrobiel vækst på vandværket eller i ledningsnet. |
| Enterokokker | ikke målelig pr. 100 ml | Enterokokker findes i mennesker og dyrs tarmkanal. Ved påvisning kan det være tegn på fækal forurening. |
| Clostridium perfringens, herunder sporer | ikke målelig pr. 50 ml | Clostridium perfringens er, da den er sporedannende, en indikator på en ældre fækal forurening. |
| Lugt & smag | Subjektiv bedømmelse | Vand skal normalt være friskt og uden særlig smag. Vandets temperatur er afgørende for smagen. |
| Ledningsevne | >30 mS/m | Ledningsevnen er et samlet udtryk for vandets indhold af salte (ioner). Et vist indhold af opløste salte er medvirkende til at gøre vandet velsmagende. |
| NVOC | 4 mg C/l | NVOC er oftest et udtryk for vandets indhold af naturlige organiske stoffer, men kan også være et tegn på forurening. |
| Ilt | 5 mg O2/l | Ilt sikrer vandets velsmag. Lavt iltindhold giver risiko for opvækst af bakterier, der lever bedst under iltfattige forhold. Hertil hører bakterier, der kan omdanne sulfat til svovlbrinte, der kan give vandet en rådden lugt og smag. |
| pH | 7,5-8,5 | pH er et udtryk for vandets surhedsgrad. Ved pH-værdier under 7 er vandet surt, ved pH-værdier over 7 er vandet basisk. Vandet må ikke være kalkaggressivt. |
| Ammonium | 0,05 mg NH4/l | Ammoniumindhold over grænseværdien kan fremme bakterievækst og øge korrosion. Ammonium fjernes normalt ved almindelig vandbehandling. |
| Jern | 0,1 mg Fe/l | Jernindhold over grænseværdien kan give bismag. Indholdet kan give uklart vand, aflejringer i vandledninger, vandhaner m.m., misfarvning af f.eks. håndvaske, toiletkummer og vasketøj. |
| Mangan | 0,02 mg Mn/l | Mangan forekommer sammen med jern og giver stort set samme ulemper. Indholdet kan give uklart vand, aflejringer i vandledninger, vandhaner m.m., misfarvning af f.eks. håndvaske, toiletkummer og misfarvning af vasketøj. |
| Fluorid | 1,5 mg F/l | Flouridindhold over grænseværdien kan give skader på tænderne, mens koncentrationer under grænseværdien er gavnlige. |
| Chlorid | 250 mg Cl/l | Kloridindhold over grænseværdien erkendes som en salt smag. |
| Sulfat | 250 mg SO4/l | Sulfatindhold over grænseværdien giver sammen med indhold af natrium og magnesium anledning til bitter smag. |
| Nitrat | 50 mg NO3/l | Nitratindhold over grænseværdien kan især for spædbørn være sundhedsskadeligt, idet nitrat i fordøjelsessystemet omsættes til nitrit, der kan hæmme blodets iltoptagelse. |
| Nitrit | <0,01 mg NO2/l | Nitritindhold væsentligt over grænseværdien kan hæmme blodets iltoptagelse. Indholdet bør være mindre end 0,5 mg/l ved anvendelse af kloramin. |
| Totalt fosfor | 0,15 mg P/l | Fosforindhold over grænseværdien kan være tegn på forurening fra spildevand. Men kan også have geologisk oprindelse, og derved en naturlig forekomst i råvandet. |
| Parameter | Tilladelige værdi ved afgang fra vandværk | Beskrivelse/kommentar |
|---|---|---|
| Farve | 5 mg Pt/l | Vandets farve måles efter filtrering. Brunfarvning af vand skyldes typisk indhold af opløst organisk stof (humus).Rødfarvning og sortfarvning i forbindelse med uklarhed kan skyldes indhold af jern og mangan. |
| Turbiditet | 0,3 FTU | Turbiditet er et udtryk for vandets uklarhed. Denne skyldes indhold af opstemmede stoffer, f.eks. udfældninger af jern og mangan. |
| Inddampningsrest | 1500 mg/l | Udtryk for vandets indhold af opløste stoffer. Et vist indhold af opløste salte er medvirkende til at gøre vandet velsmagende. |
| Calcium | mg Ca/l | Calcium udgør den dominerende del af vandets hårdhed. 7,14 mg Calcium/l svarer til én hårdhedsgrad (°dH). Der er ingen øvre sundhedsmæssig grænseværdi for Calcium. Indholdet bør ikke overstige 200 mg/l. Se også Hårdhed, total. |
| Magnesium | 50 mg Mg/l | Magnesium bidrager til vandets hårdhed. 4,34 mg Magnesium/l svarer til en hårdshedsgrad (°dH). Højt Magnesium-indhold kan give vandet en bitter smag og kan virke svagt afførende. |
| Hårdhed, total | °dH | Udtryk for det samlede indhold af Calcium og Magnesium. Hårdheden bør ligge mellem 5° og 30° dH. Lav hårdhed kan forårsage korrosionsproblemer. Høj hårdhed medfører større sæbeforbrug og kalkudfældninger. |
| Natrium | 175 mg Na/l | Natriumindhold over grænseværdien giver saltsmag og mulig indvirkning på blodtryksygdomme. Natriumindholdet kan være forhøjet i kystnære områder. |
| Kalium | 10 mg K/l | Kaliumindhold over grænseværdien kan være tegn på forurening. |
| Bikarbonat | >100 mg HCO3/l | Indholdet bør være over 100 mg/l. Et vist indhold af bikarbonet er af betydning for at forhindre, at vandets pH ændres i vandet. |
| Aggressiv kuldioxid | <2 mg CO2/l | Aggressiv kuldioxid virker tærende på beton og jern. |
| Svovlbrinte | <0,05 mg H2S/l | Svovlbrinte, der findes i en del grundvandstyper, kan give vandet en rådden lugt og smag. Svovlbrinte fjernes ved luftning (iltning) af vandet. |
| Metan | <0,01 mg CH4/l | Metan, der findes i en del grundvandstyper, fjernes ved luftning af vandet. |
| Nikkel | 20 µg Ni/l | For nikkelallergikere kan drikkevandets indhold af nikkel fremkalde allergi. Nikkel kan forekomme fra udvaskning af visse jordmineraler og som afsmitning fra armaturer. |
| Arsen | 5 µg As/l | Forekommer naturligt fra jordlagenes sammensætning, men kan også være et tegn på forurening fra f.eks. Flyveaske. Arsen kan fjernes sammen med jern og mangan i vandværkets filtre. |
Det grundvand, vi bruger til drikkevand, stammer fra nedbør som er strømmet ned gennem jordlagene. Undervejs i denne proces sker der nogle ændringer i vandet og der afgives bl.a. nogle naturligt forekommende stoffer som magnesium, jern og calcium til vandet. Disse naturligt forekommende stoffer måler der regelmæssigt for.
Derudover har forskellige menneskelige aktiviteter i naturen bevirket, at en række miljøfremmede stoffer også påvirker vandkvaliteten. Spild af olie, kemikalier m.v. og brug af sprøjtemidler har desværre ført til at spor af disse miljøfremmede stoffer ses i grundvandet.
